Fritidsjobs får
unge til at vokse

’Mit første job’ er en håndholdt fritidsindsats, der styrker socialt udsatte unge på dagbehandlingsskoler fagligt, personligt og socialt. Eleverne får viden om arbejdsmarkedet og får øget motivation for at finde et fritidsjob. De får praktisk joberfaring i form af et lommepengejob eller fritidsjob og modtager redskaber, som klæder dem på til en fremtid på arbejdsmarkedet.

Projektet er blevet drevet af Skolen ved Sorte Hest og et projektteam derfra mellem januar 2020 til april 2022. Nu drives projektet videre af de 12 skoler, der har deltaget. Skolerne er: Skolen ved Sorte Hest (projektejer), Frederikshøj Skole og Dagbehandling, Isbryderen, Skolen ved Nordens Plads (afdeling Nordlys), Naturskolen Mir, Mir Hjortholmsvej, Skolen Sputnik (afdeling Tøndergade), Basen (Carl Nielsens Allé og Strandboulevarden), Sputnik Hillerød, Nødebogård, Søstjerneskolen, Møllevejen og Slotsskolen.

Derfor…

Video: Nye kammerater og selvtjente penge

August og Bjørn har begge fritidsjob. I fritidsjobbet får de gode kammeratskaber og så er det fedt at kunne spare op til de ting, man gerne vil have. Se videoen med Bjørn og August her

Læs rapporterne om ‘Mit første job’

Et forskerhold fra Københavns Professionshøjskole og evalueringsfirmaet Social Respons har fulgt ‘Mit første job’ tæt. Læs de to rapporter her: Følgeforskningsrapport og Evalueringsrapport

Ansæt en ung

Når du ansætter en ung fra en dagbehandlingsskole i ‘Mit første job’ er du med til at gøre en forskel for unge med autisme, angst eller ADHD.

De unge får:

  • Ansvar
  • Erfaring
  • Jobdrømme

Du får:

  • Hjælp i hverdagen
  • God karma
  • Diversitet

For skolerne

HVAD FÅR SKOLERNE UD AF AT VÆRE MED:

  • Hjælp til at opstarte en fritidsjobindsats på jeres skole
  • Kurser for elever og personale
  • Vejledning i hvordan I understøtter jeres elevers vej til jobdrømme

HVAD FÅR ELEVERNE UD AF AT VÆRE MED:

  • Viden om fritidsjob
  • Mulighed for joberfaring
  • Mulighed for at afprøve kompetencer i nye omgivelser
  • Nye personlige, praktiske og sociale kompetencer

…og meget mere!

”Med ‘Mit Første Job’ har jeg oplevet, at eleverne har fået en følelse af at lykkes og en følelse af, at der også er arbejds-pladser, der giver plads til forskellighed og tager hensyn til diverse diagnoser og planlægger arbejds­opgaverne ud fra dette.”

Tina, underviser på Skolen ved Sorte Hest